Beretning for Brøndby Lokalarkiv 2003

2003 var et travlt år for Lokalarkivet. Arkivet besvarede i alt 311 henvendelser fra publikum, hvilket er lidt flere end året før. Desuden har arkivet en del brugere, der betjener sig selv på arkivets læsesal. Disse brugere bliver ikke talt, da de bl.a. kommer udenfor åbningstiden. Ændringen af arkivets åbningstider, der trådte i kraft i 2002, har øjensynligt ikke haft nogen negativ effekt på besøgstallet.

Samlet set mødte i alt 867 personer op til 30 forskellige arrangementer hvor Lokalarkivet medvirkede. 18 arrangementer (med i alt 456 deltagere) var rekvireret af foreninger, institutioner m.m. Heraf tegner Brøndby Sprogcenter sig for 7. Sagt på en anden måde møder Lokalarkivet op mod tre gange så mange mennesker udenfor arkivets vægge, som det antal der henvender sig direkte til arkivet. Dertil skal så lægges alle de, der får lokalhistorisk viden ved at besøge udstillinger, læse arkivets bøger m.m.

Der er i 2003 modtaget 87 forskellige gaver fra borgere, institutioner m.m., hvad der er mere end en fordobling i forhold til 2002. Stigningen skyldes en målrettet indsats på to områder, dels i forbindelse med kortlægningen af kvarteret Vesterleds historie, dels som et resultat af efterlysning af materiale vedr. Brøndbyøster Station i anledning af dens 50-års jubilæum.

I 2003 var det 50 år siden S-toget kom til Brøndbyøster. Jubilæet blev på Lokalarkivets initiativ markeret på festlig vis, dels ved en velbesøgt festaften i Kulturhuset Kilden på selve dagen, dels gennem en udstilling om stationen og bydelen omkring den. Forsøg på at få foreninger, boligselskaber, institutioner - og nabokommunerne - med i festlighederne lykkedes dog ikke, ligesom den egentlige fødselslar, DSB S-tog, ikke lagde mange kræfter i af fejre dagen.

Jubilæet var til gengæld anledningen til at efterlyse billeder o.lign. fra stationens og bydelens barndom, og det bragte meget interessant materiale til arkivet. Der blev desuden skrevet en artikelserie til én af lokalaviserne.

Et spændede projekt blev sat i gang i 2003. Historikeren Søren Barnak henvendte sig med en idé om at skrive Brøndbyernes Idrætsforenings historie. Den navnkundige klub er kendt verden over for sine sportslige triumfer, men har også slået sit navn fast som en væsentlig del af lokalsamfundets kultur og identitet. Lokalarkivet var medvirkende til at bære projektet frem, og bistår forfatteren i hans store arbejde med at samle alle tråde til fortællingen om BIF. Arbejdet har så yderligere den nyttige effekt, at der formentlig indsamles materiale om idrætslivet til bevaring i Lokalarkivet for eftertiden - et område arkivet ellers ikke har været særlig velforsynet med.

Det store, årlige arrangement, Københavns Befæstningsdag, blev i september afholdt for 4. gang i samarbejde med Brøndby Naturskole og kommunes gartnerafdeling. Der var langt flere besøgende end de tidligere år. Interessen blandt borgerne for at besøge de gamle fæstninger, der deler Brøndby Kommune over på langs, virker næsten umættelig. Et forsigtigt skøn lyder på mindst 1.000 besøgende i Brøndby. Formidlingen af mindesmærket er imidlertid en vanskelig opgave, fordi det består af mange enkeltdele spredt i et stort geografisk område, og erfaringerne fra 2003-befæstningsdagen viser, at besøgstallet vokser med antallet af aktivitetssteder. En videreudvikling af arrangementet kræver derfor nøje overvejelser om ambitioner og ressourceforbrug. Befæstningsdagen arrangeres af en lang række støtteforeninger, kommuner m.m. sammen med Københavns Amt og Skov- og Naturstyrelsen. Arrangørkredsen mødes med jævne mellemrum, udgør et nyttigt netværk, som kan bruges i andre sammenhænge. F.eks. har Brøndby Lokalarkiv samarbejdet med Mosede Fort i Greve om en fælles udstilling, og udvekslet arkivalier og fotos med Rødovre Lokalhistoriske Forening. Befæstningsdagens kontaktpersoner var i september på en heldagsudflugt til en række af de mange befæstningsanlæg, og besøgte bl.a. Brøndby.

Sommerbyvandringerne er efterhånden blevet en fast tradition, og samler som regel mange mennesker. Flest var det på turen gennem Vesterled, hvor 60 personer deltog. Det gennemsnitslige deltagertal for seks vandre- og én cykeltur var ca. 40. Cykelturen blev afholdt i samarbejde med Naturfredningsforeningens lokalkomité, men det var hverken foreningens medlemmer eller arkivets faste turdeltagere der cyklede med, så begge arrangører mødte nye ansigter.

For en del år siden havde Brøndbyøster Landsbyforening stor succes med at holde Lokalhistoriske aftener. Traditionen blev i 2003 taget op igen for en enkelt aften, da Lokalarkivet og Børnehuset Brøndbygård stod bag et velbesøgt arrangement i februar, hvor fastelavnstraditioner var temaet. En gammel Brøndbyøster-skik, at servere æggesøbe, blev vakt til live og snakken gik lystigt mellem de fremmødte.

Arkivet producedede flere udstillinger i årets løb. I samarbejde med kirkerne i Brøndbyvester og Brøndby Strand tilrettelagdes to udstillinger, der markerede 100-året for dannelsen af menighedsråd. Udstillingerne blev vist i hhv. Sognets Hus og Brøndby Strand Kirke. I anledning af Brøndbyvester Bylaugs 25 års-jubilæum, vistes på Hermosagård en udstilling om laugets mærkesager og festdage gennem tiden. Som nævnt fortaltes historien om S-toget i Brøndbyøster gennem en stor udstilling, der hang på Brøndbyøster Bibliotek i sommerperioden. Endelig suppleredes den eksisterende udstilling om Vestvolden og Fredskudtmagasinet med nye plancher om hele København Befæstning.

Arkiverne samarbejder tværs over kommunegrænserne, og hjælper hinanden når der er behov for det. Brøndby Lokalarkiv bistod i årets løb med rekonstruktion af et lokalarkiv i en anden kommune, og oprettelse af et helt nyt i en tredje. Den faglige bistand og udveksling er vigtig, fordi den sætter fokus på egne arbejdsrutiner og opgaveløsning. Gennem arkivernes landsorganisation blev der i årets løb taget de første skridt mod et tættere samarbejde mellem arkivinstitutioner i det storkøbenhavnske område. En række ERFA-møder satte fokus på såvel tekniske som organisatioriske spørgsmål, og grundstenen blev lagt til et forskningsnetværk, hvor ígennem de københavnske omegnskommuner særlige historie skal belyses fra et mere overordnet perspektiv end det kan lade sig gøre i det daglige arbejde.

De første skridt til viderudvikling af arkivets hjemmeside blev taget i årets løb. Foreløbig har arkivet sin egen internetadresse, så der overfor publikum kan henvises direkte til www.brondbylokalarkiv.dk. Man skal altså ikke "omvejen" om Brøndby-Bibliotekerne for at gå på arkivet på nettet. Planerne for hjemmesiden er, at den skal gøre det muligt at skaffe sig lokalhistorisk viden, uden at besøge arkivet rent fysisk. Et nyt design, og forbedrede muligheder for redigering af siden, nåede ikke at blive realiseret i 2003, men forventes sat i værk først på 2004.

I Brøndby opbevares store dele af kommunes ældre arkivalier i Lokalarkivet, og dette materiale er nu langt mere tilgængeligt for borgerne end før. Vedtagelsen af en ny arkivlov med virkning fra 1.7.2003 får også betydning for Brøndby Lokalarkiv. Det nye i loven er, at den også omfatter kommunernes arkiver. Hvor det før var forvaltnings- og offentlighedslovene, der regulerede borgernes adgang til kommunens arkiv, er det nu også loven om arkiver. Det betyder, at borgerne skal kunne henvende sig hos kommunen og få adgang til arkivalier, når blot de er mere end 25 år gamle og ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Brøndby Lokalarkiv kan sagtens administrere disse regler, mens det er vanskeligere at opfylde forpligtigelserne på rådhuset og andre kommunale institutioner. På sigt vil det derfor være fornuftigt at samle alle kommunens arkivfunktioner i én organisation - én arkivmyndighed - så arbejdet lettes både for forvaltningerne og for borgerne. Det gælder også i spørgsmålet om arkivering af data fra Brøndby Kommunes elektroniske dokumenthåndteringssystemer, hvor loven siger at disse ikke må opbevares af det personale som har skabt dem, men at de skal afleveres til et offentligt arkiv.