Beretning for Brøndby Lokalarkiv 2002

Kun én bygning i Brøndby er fredet, og i kommunen er der nok næppe byggeri, der påkalder sig større interesse hos historikerne. Mange steder i landet har museer og arkiver foretaget registrering af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Gennem såkaldte "byatlas" er tilvejebragt et omfattende materiale, der klassificerer ældre bygninger, så planlæggere og beslutningstagere kan være opmærksomme på de værdier der ligger i at passe på huse og omgivelser, selv om de ikke er omfattet er fredning. I Brøndby er de to landsbyers bygninger på denne måde blevet for en del år siden blevet kortlagt, og Lokalarkivet deltager nu i tilsvarende registrering to steder i Brøndby Kommune. Det gælder dels Brøndby Strand, hvor arkivet samarbejder med den nye bevaringsforening om arbejdet, dels i Vesterled-kvarteret, hvor én af arkivets medarbejdere foretager undersøgelser. Hensigten er at få beskrevet historien for de enkelte ejendomme - ikke nødvendigvis for at bevare dem, men om ikke andet så dog for at bevare historien om dem. Kortlægningen omfatter ikke bare de enkelte bygninger, men også deres omgivelser, og forhold som beplantning, skelforløb o.lign., der kan være med til at fortælle om tidligere beboeres brug af områderne.

Samarbejdet med Bevaringsforeningen i Brøndby Strand førte i det forgangne år til en tættere kontakt til Brøndby Kommunes kvarterløft-projekt i Brøndby Strand. Bevaringsforeningens plan om genopførelse af en gammel smedje, søges nemlig nu realiseret som en del af kvarterløftets idé om arbejdende værksteder på Dyregården Søholt. Der er søgt om støtte fra Friluftsrådet formålet, men svaret afventes endnu. Arkivet medvirkede i september ved Kvarterløftsekretariatetes byvandring, arrangeret for beboerne i nærheden af "det grønne overdrev" langs med motorvejen. Her fik en del af bydelens nytilflyttede et indtryk af de områdets historie og planerne for området.

Lokalarkivet arbejder ofte sammen med andre om at skaffe nyt materiale til arkivet. I begyndelsen af 2002 samarbejdede vi med Børnehuset Brøndbygård, som ønskede at fejre sit 50 års jubilæum ved bl.a. at udgive et jubilæumsskrift. Institutionen sørgede for kontakter til tidligere medarbejdere, forældre og børn, som hver bidrog med deres erindringer, udlånte billeder m.m. Lokalarkivet samlede materialet i et hæfte der udkom på jubilæumsdagen, og "råstoffet" indgik naturligvis bagefter i arkivets samlinger.

Udgivelsen af en bog om Brøndbyvesters historie i efteråret 2002 var næste led i realiseringen af Lokalarkivets plan om at beskrive Brøndby kommunes historie i en række bøger. Brøndbyvester-bydelen er vokset op omkring den 1000-årige landsby, og rummer i dag såvel etagebyggeri som villaer og rækkehuse. Hovedparten af kommunens industri ligger omkring Brøndbyvester, og som den "midterste" af Brøndbys tre bydele er fællesfaciliteter som rådhus og idrætsanlæg naturligt placeret hér. Bogen skal først og fremmest give et overblik og læses af de borgere, der er nysgerrige efter at kende historien om udviklingen i deres by. Udgivelsesrækken afsluttes - formentlig i 2004 - med det tredje bind, der handler om Brøndbyøsters historie.

Igennem flere år har Lokalarkivet dels indsamlet, dels registreret oplysninger om malerier med motiver fra Brøndby i gamle dage. Mange malere, såvel amatører som professionelle, tog til Brøndbyerne når de skulle skildre "landsbyidyl". I efteråret 2002 viste vi en række af disse billeder på en udstilling på Kilden i Brøndbyøster. Hvert billede var suppleret med et nutidigt foto, optaget på det sted, hvor maleren stod. Udstillingen vakte stor interesse, og en række af de malerier som Lokalarkivet selv ejer, er nu deponeret hos Dilevs Gamle Købmandsbutik i Brøndbyøster, hvor de vil kunne ses en gang imellem.

Lokalarkivets byvandringer er populære og har også dette år tiltrukket mange deltagere. En del af turene arrangeres i samarbejde med foreninger o.lign. F.eks. inviterede Brøndby Møllelaug indenfor i den gamle Brøndbyvester Mølle, der knapt kunne rumme de mange interesserede deltagere. Byvandringerne holdes i sommermånederne, og der udgives et samlet program med turenes mål samt tid og sted.

Arkivets bibliotekar indbydes jævnligt til at holde foredrag og har i årets løb bl.a. været på besøg i bl.a. Marineforeningen, Naturfredningsforeningen, i Vestvoldens Venner og i Historisk Selskab. Disse foredrag giver en god lejlighed til at fortælle om arkivets virksomhed og skaber ofte gode kontakter.

Et nyt museum på Vestegnen så dagens lys i årets løb. Det er "Museet på Kroppedal" i Vestskoven, der er blevet til i samarbejde mellem amtet, amtsmuseumsrådet samt Albertslund og Høje Taastrup kommuner. Herfra varetages det arkæologiske arbejde i store dele af Københavns amt og således også i Brøndby. Museet skal endvidere undersøge og formidle viden om historien i nyere tid, og har som et af sine formål at beskrive forstædernes udvikling i københavnsområdet. Brøndby Lokalarkiv følger nøje museets opbygning og håber at kunne indgå et samarbejde, ikke mindst på det sidstnævnte område. Der er dog et stykke vej endnu, inden museet kan åbne for publikum. Det sker formentlig i 2004. Interessant ved det nye museum er også, at man har inddraget de lokalhistoriske arkiver i de samarbejdende kommuner i organisationen. Dermed afprøves for første gang i Københavnsområdet et samarbejde om lokalhistorisk arbejde på tværs af kommunegrænser.

Et andet regionalt samarbejde er afholdelse af "Københavns Befæstningsdag", der hvert år den sidste søndag i september sætter fokus på Vestvolden og andre gamle fæstningsanlæg rundt om København. Brøndbys deltagelse i dagen har hidtil været beskeden, men i 2002 brugte vi flere ressourcer på arrangementet, der tiltrak mange hundrede besøgende alene her i kommunen. Erfaringerne viser nu, at befæstningsdagen særligt tiltrækker familier, der gerne vi bruge en søndag til dels at opleve naturen omkring Vestvolden, dels få en kulturel og historisk oplevelse med i købet. En lang række kommuner og foreninger står bag befæstningsdagen, som i 2002 for første gang havde en fælles plakat og et samlet program for de mere end 50 aktiviteter der fandt sted på dagen. Arrangementerne blev sat i gang af miljøminister Hans Chr. Schmidt, som på Garderhøjfortet dels fik et indtryk af fæstningernes størrelse og historiske værdi, dels havde lejlighed til at hilse på repræsentanter for arrangørerne.

Brøndby Lokalarkiv medvirkede i 2002 i det landsdækkende projekt "Den gode historie", hvor skoleelever i to uger kunne høre historier fortalt på mange forskellige måder. Arkivet tog flere hundrede børn med på busture rundt i Brøndby, og undervejs fik de fortalt historier fra den lokale fortid. Mens nogle historier havde rod i den historiske virkelighed, var andre opdigtede, og det var elevernes opgave at regne ud hvad der var sandt og falsk. Det gjorde de overraskende godt!

Brøndby Kommunes administration indfører elektronisk dokumenthåndtering i løbet af 2003. Mange arbejdsgange, også i forbindelse med arkivering af dokumenter, bliver lavet om. Lokalarkivet medvirker ved planlægningen af nogle af de nye måder at håndtere dokumenter på, f.eks. praksis for arkivering, og har i året løb deltaget i mange arbejdsgruppemøder, workshops, kurser m.m. Folketinget vedtog i efteråret 2002 en ny arkivlov, der berører Brøndby Kommunes fremtidige arkiveringspraksis. Fremover skal dokumenter med personoplysninger efter en tidsfrist gøres tilgængelige for borgerne på et offentligt arkiv. Det betyder, at kommunen enten skal bede Statens Arkiver om at løse opgaven eller selv oprette en selvstændig arkivinstitution til formålet.

Lokalarkivet modtager ældre billeder fra Brøndby, men har efterhånden også har i 2002 indledt et samarbejde med bl.a. kommunes informationsmedarbejdere om opbygning af et billedarkiv med aktuelle fotos fra kommunen. Mange ansatte og afdelinger i Brøndby Kommune tager fotos, som kan være andre til gavn for andre. Foreløbig stilles billederne dog kun til rådighed for Brøndby Kommunes egne medarbejdere, men kan på længere sigt også bruges af f.eks. skoler o.lign.

I 1998 udvidede Brøndby Lokalarkiv sine åbningstider væsentligt i forhold til de fire ugentlige timer arkivet tidligere var til rådighed for publikum. De forløbne års erfaring har nu vist, at der ikke er behov for de 18 timers publikumsekspedition. Derfor blev åbningstiden i september reduceret til 15 timer, men til gengæld holdes som et forsøg åbent én lørdag om måneden. Forsøget fortsætter i 2003 og evalueres derefter. Brøndby Lokalarkiv er stadig blandt de arkiver i Storkøbenhavn, der har flest ugentlige åbningstimer.

Antallet af henvendelser til arkivet ligger omtrent på sammen niveau som i 2001, nemlig 225. Som "henvendelser" betragtes både de, der møder personligt op i arkivet, og de der kontakter os pr. telefon eller email.

Langt flere har deltaget i arrangementer, hvor arkivet har været arrangør eller medvirket i en eller anden form. I byvandringer, til foredrag o.lign. har der været 674 deltagere. Dertil kommer dog de mange, der har set arkivets udstillinger eller besøgt arkivet udenfor åbningstiden.