Beretning for Brøndby Lokalarkiv 2000

I begyndelsen af 2000 kunne Lokalarkivet tage sin nye læsesal i brug. En mindre ombygning i Kernen gav plads til et at etablere et område, der er skærmet af fra bibliotekets voksenudlån, og som dermed giver arkivets gæster lidt bedre arbejdsplads og -ro. I området er der nu fri adgang i hele bibliotekets åbningstid til en del af arkivets håndbøger, samlingen af lokalaviser og materialer, der især bruges af slægtsforskere. Endvidere er der mulighed for at se kopier fra arkivets billedsamling. Dette udvidede tilbud bruges, men det er i sagens natur ikke muligt at opgøre hvor mange der på den måde "besøger" arkivet udenfor ekspeditionstiden.

Ombygningen gav også plads til nye reoler og arkivmøbler i såvel arkivets kontor som i kældermagasinet. Dermed er behovet for plads til opbevaring af billeder, arkivalier m.m. dækket i årene fremover.

Som omtalt i arkivets beretning for 1999 er en del af arkivets billedsamling digitaliseret. Arbejdet er fortsat i 2000, men omlagt så indsatsen koncentreres om tilvæksten i billedsamlingen (nytilkomne billeder) samt de billeder der fremtages på forespørgsel. Dermed er det de mest anvendte fotos, der er elektronisk tilgængelige.

Arkivets hjemmeside giver mulighed for at bruge arkivet derhjemme fra. Det gør en del brugere, og henviser til at de har "slået os op" dér, når de sætter sig i forbindelse med arkivet senere. Hjemmesiden kan ikke erstatte et arkivbesøg, men kan dels bruges som en forhåndsorientering om, hvad arkivet rummer, dels tilfredsstille den almindelige nygerrighed efter at få noget lokalhistorisk viden. Hjemmesiden er dog ikke særlig indholdsrig og trænger nok til nogen udbygning, for at efterkomme de nævnte behov. At man via internettet kunne få direkte adgang til (digitaliserede) dele af arkivets samlinger, ville være en klar serviceudvidelse.

Lokalarkivet betjener i stigende omfang sine brugere via email og har på den måde i det forløbende år haft flere henvendelser fra udlandet. Også muligheden for at levere fotos "ud af huset" som hjemmelavede cd-rom'er benyttes mere og mere.

I beretningsåret har arkivet haft en stor opgave med overførsel og foreløbig registrering af arkivaler fra Brøndby Rådhus. Som en konsekvens af de retningslinier for Brøndby Kommunes arkiveringpraksis, som kommunalbestyrelsen vedtog i september 1999, kan de enkelte forvaltninger overføre ældre arkivalier, der ikke længere har administrativ betydning, til Brøndby Lokalarkiv. Som hovedregel defineres "ældre" som ældre end 1970 - et årstal der bl.a. er begrundet i, at der før dette år gælder andre regler for bevaring og kassation, end der gør i dag. Flere forvaltninger har imidlertid ønsket også at overføre arkivalier af nyere dato, begrundet i sammenhængen med journalsystemerne. Derfor har Lokalarkivet ved udgangen af 2000 modtaget ret store mængder arkivalier, og der forestår nu et stort arbejde med ordning og registrering. Det er imidlertid væsentligt, at de ældre arkivalier bevares af hensyn til de værdifulde lokalhistoriske oplysninger, som de rummer. Et brev eller et bilag der umiddelbart virker ligegyldigt, kan indeholde netop den information, der mangler, for at brikkerne falder på plads i et historisk dokumentationsarbejde. De ældre dele af kommunearkivet har da også allerede været til hjælp i flere sammenhænge.

Udgivelsen af bogen om Brøndby Strands historie, Fra fiskerleje til højhus, afslørede det store behov der er i Brøndby, for at kunne læse om kommunens historie på tryk. Det er mange år siden, at der sidst er publiceret lokalhistorie i Brøndby, og de ældre udgivelser er så godt som udsolgt. Ydermere tog Brøndby Strand-bogen fat på historien om en del af kommunen, som hidtil har været "stedbarn" i lokalhistorien. Til præsentationen af bogen var mødt omkring 100 op, og de kunne bl.a. se en udstilling af fotos fra Brøndby Strand før og nu. Udstillingen indgik som en del af Brøndby Strands Kulturweekend. Lokalarkivet stod af praktiske grunde som udgiver af bogen, men den blev til i et tæt samarbejde mellem borgere i Brøndby Strand og bydelens informationsmedarbejder. Finansieringen blev sikret ved tilskud, dels fra Brøndby Kommune, dels fra Brøndby Strands Byudvalg. Derfor kan bogen sælges til en meget lav pris. Indtægterne fra bogen henlægges til fremtidige bogudgivelser, og i Lokalarkivet arbejdes der nu på en tilsvarende bog om Brøndbyvester.

I 1999 forsøgte Lokalarkivet sig med nogle byvandringer i Brøndby Strand, for at skærpe interessen for bogen om Brøndby Strands historie. Vandreturene var en stor succes, og blev i sommeren 2000 lagt i fastere rammer og afholdt over hele kommunen. Den bedst besøgte tur havde omkring 75 deltagere. Ideen om en uforpligtende spadseretur på en sommeraften, hvor man undervejs for noget at vide om lokalhistorien ser ud til at være rigtig. Deltagerne er bl.a. fra den aldersgruppe (30-50) som arkivet sjældent er i kontakt med.

Brøndby Sprogcenter har fra 2000 overtaget opgaven med at arrangere kurser om "samfundsforståelse" for nytilflyttede udlændinge. På kurserne har Lokalarkivet et par gange deltaget med en introduktion til Brøndbys historie. Det er naturligvis vanskeligt at formidle andet end blot nogle hovedtræk på den tid der er til rådighed - ikke mindst når der undervejs skal tolkes til flere sprog. Men oplevelsen er, at kursusdeltagerne, uanset oprindelsesland, er meget nysgerrige efter at vide noget om historien bag det sted de er havnet. Der stilles mange - og tit overraskende - spørgsmål. Et hold sprogelever var i efteråret på en rundtur i Brøndbyøster-området, hvor de bl.a. så eksempler på den gamle danske byggeskik i landsbyen. En pige fra Senegal var dog ikke imponeret over de stråtækte huse. "Dem har vi også, hvor jeg kommer fra - dér er de bare runde", sagde hun.

En udstilling af luftfotos fra Brøndby Kommune, optaget i 1938 og bevaret på Det Kongelige Bibliotek, var populær blandt biblioteksbesøgende i Brøndbyøster, da de blev udstillet i Kernen. Selv om de fleste billeder viste for længst forsvundne ejendomme, gav de et indtryk af det landbrugssamfund som Brøndby endnu var i årene inden 2. verdenskrig. Udstillingen blev også vist i forbindelse med Sankt Hans-arrangementet i fredskrudtmagasinet på Vestvolden.

Sideløbende med det meget synlige arbejde med udstillinger, byvandringer, arrangementer osv. foregår i det daglige det mere klassiske arkivarbejde. Dvs. at modtage materiale fra borgere, institutioner, foreninger osv., registrere det så det kan genfindes og arkivere det så det er beskyttet mod fysiske påvirkninger.

Antallet af gaver til arkivet i 2000 er endnu ikke opgjort, men ligger på omtrent samme niveau som i 1999.

I 2000 er en stor del af det nytilkomne materiale i arkivet kommet til som følge af udgivelsen af bogen om Brøndby Strand. Her foregik et målrettet indsamlingsarbejde, som afstedkom langt mere nyt materiale, end arkivet normalt modtager i det daglige.

Men heldigvis tilflyder der dog hele tiden arkivet billeder, dokumenter osv., selv om mængden - sammenlignet med arkiverne i andre kommuner - ikke er imponerende stor. Arkivet tager imod (næsten) alt og bevarer det meste, hvis det rummer informationer om det geografiske område arkivet dækker, nemlig Brøndby Kommune. Indimellem dukker der guldklumper op. Sidst på året fik Lokalarkivet f.eks. en større samling glaspladenegativer fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor en meget tidlig amatørfotograf bl.a. har lavet optagelser i Brøndbyvester Præstegård. Men lige så vigtige for lokalhistorien er fotos af industribyggeri i 1990'erne på Park Alle, eller billeder fra 1970'erne fra børneinstitutionen Nordbo i Brøndbyøster, som i forbindelse med dens lukning blev overdraget til Lokalarkivet.

Den styrkelse af historieformidlingen i Brøndby, som det var da Kulturel Forvaltning i 1998 fik mulighed for at oprette en fast stilling som arkivleder, har for alvor vist sig at være en vellykket satsning.

2000 var det andet år, hvor Brøndby Lokalarkiv havde en fuldtidsansat bibliotekar. Interessen for lokalhistorien er markant, og arkivet har slået sit navn fast i brede kredse. Arkivet bliver brugt - ikke bare som det fremgår af tallene i indledningen - men i mange sammenhænge, der ikke kan gøres op i statistik. Når et lokalt aftenskoleprogram er illustreret med arkivets billeder, opnår vi en helt gratis, husstandsomdelt reklame. Og når arkivlederen bliver bedt om at holde båltale ved en sankthans-fest, er det et udtryk for at lokalhistorien har bevågenhed.

Opgaverne i arkivet er mangeartede og ofte tidkrævende hver især. Henvendelserne udefra har altid første prioritet, og derfor må de interne arbejdsopgaver tit vente. Men det er et positivt problem at have bunker der venter på registrering og arkivering. At bunkerne vokser, viser at arkivet bliver brugt efter hensigten.