Beretning for Brøndby Lokalarkiv 1999

1999 er det første hele kalenderår, hvor Brøndby Lokalarkiv har haft fuldtidsansat leder. Dermed har det været muligt ikke bare at holde arkivet åbent væsentligt længere end tidligere, men også at iværksætte en række aktiviteter udenfor arkivet. Denne beretning er en redegørelse for arkivets virksomhed i det forløbne år, såvel “indenfor" sine egne vægge som i kommunen som sådan.

Arkivet har i 1999 haft 201 besøgende og 97 telefoniske henvendelser. Derudover besøgte godt 35 Brøndbyvester Bibliotek på “Arkivernes dag" i oktober.

Ved arkivets 9 arrangementer i årets løb har der været ca. 425 deltagere. Endelig har ca. 110 deltaget i tre forskellige arrangementer hvor Lokalarkivet er blevet bedt om at medvirke.

Sammenlagt har mere end 850 mennesker været i kontakt med arkivet på en eller anden måde! Dertil kommer et ukendt antal, som har set arkivets udstillinger forskellige steder i kommunen.

Der foregår en løbende EDB-registrering af Lokalarkivets samling af lokalhistorisk materiale. I 1999 afsluttedes registreringen af småtryk, artikler m.m., der omfatter lidt over 1.000 enheder. I billedsamlingen er mere end 1.500 fotos registreret og lagret digitalt, men da arkivet råder over adskillige tusinde billeder, vil dette arbejde fortsætte de kommende år.

På landsplan arbejdes med at etablere en fælles database for lokalarkivernes arkivalier fra foreninger, virksomheder, enkeltpersoner m.m. I 1999 blev iværksat et forsøg, hvor registreringsdata fra lokalarkiverne samledes i DanPa (Danmarks nationale database for privatarkiver), som bliver tilgængelig via internettet. Brøndby Lokalarkiv medvirker i forsøget, omend vi endnu ikke for alvor har taget fat på EDB-registreringen af arkivalier.

Der tilflyder løbende Lokalarkivet nyt materiale. I 1999 har 51 borgere, institutioner m.m. afleveret billeder, film, arkivalier el.lign. til os.

I 1999 blev det besluttet at inddrage et mindre område af bibliotekets voksenudlån på Kernen til “læsesal" for Lokalarkivet. Dermed skabes først og fremmest bedre forhold for publikum. Det nye areal bliver tilgængeligt i hele Brøndbyøster Biblioteks åbningstid, så arkivets brugere - især slægtsforskere - kan benytte visse typer materiale ved selvbetjening udenfor arkivets åbningstid. Udvidelsen sker i starten af 2000.

Løsningen er dog ikke optimal. Arkivet er stadig fysisk helt integreret i Brøndbyøster Bibliotek, og må dermed følge dets åbningstid. Arkivets behov for plads til såvel internt arbejde (arkivering, produktion af udstillinger o.lign.) som de udadvendte funktioner (udstillinger, arrangementer) er endnu ikke tilgodeset. Der er heller ikke med udvidelsen skabt acceptable forhold for produktionen af kommunens lydavis, som arkivet står for.

Arkivet har i årets løb lavet flere udstillinger om lokalhistoriske emner. I anledning af middelalderåret vistes på kommunens tre biblioteker i forårsmånederne en udstilling om Brøndby i middelalderen. Den kunne desuden ses ved arrangementet i krudtmagasinet på Vestvolden i august.

Samtidig med fejringen af 150-året for vedtagelsen af den første grundlov, præsenterede arkivet den lokale vinkel på jubilæet: Historien om grundlovens “fader", D.G.Monrad, der var præst i Brøndbyerne.

I forbindelse med Bygningskulturens Dag i september, hvor temaet var “torve og pladser" havde lokalarkivet dels en mindre udstilling i Kernen af forskellige tiders planer for Nygårds Plads, dels præsenteredes historiske billeder fra Brøndbyøster Torv i torvets forretningsvinduer.

I oktober lagde Bevaringsforeningen i Brøndbyøster lokaler til en større udstilling med overskriften “Brøndbyøster før og nu" ved et weekendarrangement i Ditlevs gamle købmandsbutik i Brøndbyøster i oktober. Denne udstilling havde mange besøgende og blev efterfølgende rost fra mange sider.

Endelig har arkivet samarbejdet med Greve Museum om en udstilling, der viser forskelle og ligheder mellem forstadskommunerne Brøndby og Greve.

Middelalderåret 1999 satte naturligt sit præg på lokalarkivets arrangementer. I april og maj arrangerede arkivet dels to foredrag om middelalderhistorien, dels en cykeltur rundt i kommunen. Mens foredragene kun samlede ganske få tilhørere, var cykelturen en overraskende stor succes, hvor ca. 150 deltog. Vestvold-weekenden i august stod i middelalderens tegn, og lokalarkivet deltog som nævnt med et foredrag om den lokale middelalderhistorie og en udstilling. Også på “Bibliotekets Dag" på Brøndbyøster Bibliotek i september var middelalderen temaet, og lokalarkivet medvirkede ved afviklingen af de forskellige arrangementer her. Lokalarkivet har desuden deltaget i planlægningen af arrangementet i middelalderbyen i september. Som en udløber af arbejdet med middelalderhistorien, har arkivet lavet et lille hæfte om Brøndby i middelalderen. Det præsenteres for offentligheden i straten af 2000.

Sammen med lokalhistoriegruppen i Brøndby Strand gennemførtes i maj, juni og august fire “sommerbyvandringer" som havde god tilslutning. Ved den bedst besøgte hørte mere end 80 deltagere om deres lokalområdes historie. En af turene gik til middelalderbyen ved Kettehøjvej, hvor byens støtteforening beredvilligt viste rundt.

I februar og marts holdt arkivet to introduktioner til internettet specielt for slægtsforskere. Her fik i alt næsten 100 deltagere et indtryk af, hvad de kan bruge hjemme-PC'en til, og det var langt flere end forventet.

Lokalarkivernes landssammenslutning, SLA, havde for første gang i 1999 besluttet af afholde “Arkivernes Dag" på en lørdag i oktober. I Brøndby valgte vi at deltage på den måde, at en del af arkivets samling blev flyttet til Brøndbyvester Bibliotek den dag. Det var naturligvis kun smagsprøver på, hvad arkivet kan byde på, men de ca. 35 der besøgte det “fremskudte" arkiv var meget interesserede og glade for initiativet. Og de var vel og mærke ikke blandt de kendte ansigter.

Arkivet var i november inviteret til at deltage i en konference for Ældre Sagens medarbejdere i Brøndby. Temaet her var kommunens udvikling de sidste 50 år.

Lokalarkivet har fået god omtale i de lokale aviser, især i forbindelse med arrangementer o.lign. I forbindelse med århundredeskiftet lavede Folkebladet en særavis, som arkivet leverede oplysninger og fotos til.

Arkivet laver et nyhedbrev, Nyt om lokalhistorien i Brøndby Kommune, der i 1999 udsendtes én gang. Bladet bliver godt modtaget, og mange spørger, hvornår næste nummer kommer. Indtil videre har bladet udelukkende haft “nyheder" fra arkivets egen verden, men kunne udvikle sig til af være et fælles forum for de foreninger m.m. i kommunen, der beskæftiger sig med historiske emner.

Brøndby-bibliotekernes hjemmeside har et særligt afsnit om Lokalarkivet, hvor bl.a. artikler fra nyhedsbrevet kan læses. At siden besøges, også af internetbrugere udenfor kommunen, vidner brugerhenvendelser om.

I begyndelsen af året spurgte informationsmedarbejderen i Brøndby Strands Byudvalg, om arkivet ville være med til at gøre noget for udforskningen af Brøndby Strands lokalhistorie. Han mente, at den historiske dimension kunne være et væsentligt element i arbejdet for at forbedre Brøndby Strands image.

Samtidig havde vi i arkivet en ide om, at strandområdet kunne være stedet, hvor der blev gjort en målrettet indsats - både med henblik på formidling, men også ved at indsamle nyt materiale til arkivet. Med forskellige indfaldsvinkler skabte vi i fællesskab et projekt, hvor vi dannede en lille arbejdsgruppe af interesserede beboere i Brøndby Strand. De fik hurtigt etableret en del kontakter, ligesom der blev samlet meget materiale ind. Gruppen medvirkede ved interviews og ved de fire sommerbyvandringer. Gruppen arbejder hen mod at udgive en bog og producere en udstilling om Brøndby Strands historie. Begge dele kan forhåbentlig præsenteres i forbindelse med kulturweekenden til juni.

En række billeder fra arkivet er brugt i en kunstkalender, som Brøndby Strands Imagegruppe har fremstillet sammen med KREA.

Med udgangen af 1999 stoppede “Projekt Vestvolden", og dermed er vedligeholdelses- og ikke mindst formidlingsarbejdet omkring volden overladt til de enkelte kommuner. På det afsluttende møde i projektets følgegruppe blev det imidlertid besluttet, at de parter og enkeltpersoner der er interesseret i udviklingen af formidlingsarbejdet, fortsat skal holde sig i kontakt med hinanden. Lokalarkivet deltager i dette uformelle forum. Det har været foreslået, at der skal etableres et såkaldt “økomuseum" omkring Vestvolden, og arkivet vil naturligt være en af samarbejdsparterne heri.

I 1998 blev der på Rådhuset nedsat en gruppe, der skulle foretage en større gennemgang (læs: kassation) i de enkelte forvaltningers arkiver. Lokalarkivet blev inddraget i arbejdet, og har deltaget i arkivgruppens møder m.m. I september vedtog kommunalbestyrelsen et sæt retningslinier for arbejdet med arkiverne - en kommunal arkivpolitik, om man vil. Retningslinierne indeholder bl.a. en bestemmelse om, at arkivalier ældre end 1970 kan overføres til og administreres af Lokalarkivet.

I efteråret 1999 er arbejdet med gennemgangen af arkivalierne så småt gået i gang. Det skal være afsluttet 1.1.2001, hvor Brøndby Kommune iværksætter elektronisk arkivering, og derfor skal papirarkivalierne være “i orden" inden da.

Loven kræver, at to eksemplarer af alle offentliggjorte tryksager skal afleveres til Det Kongelige Bibliotek til bevaring for eftertiden. Afleveringspligten påhviler udgiveren, og da Brøndby Kommune i sig selv udgiver mange tryksager (f.eks. lokalplaner, pjecer, skoleblade, osv.) skal disse også afleveres.

Lokalarkivet koordinerer ordningen i Brøndby Kommune og skal modtage tre eksemplarer af alle kommunalt producerede tryksager. De to sendes videre til De Kongelige Bibliotek, mens det tredje opbevares i Lokalarkivet.

1999 var det første hele kalenderår, hvor ordningen fungerede. Selv om ikke alle kommunale institutioner er opmærksomme på at tage de tre eksemplarer fra, når de fremstiller materiale til borgerne, er der dog samlet fire fulde kasser i årets løb.

1999 har på mange måder været et eksperimenternes år, hvor forskellige tiltag er sat i værk for at indhøste erfaringer. Især med hensyn til arrangementerne tegner der sig et billede af, på hvilken måde de skal tilrettelægges fremover. Det er tydeligt, at det traditionelle foredragsarrangement ikke appelerer til publikum i samme grad som de udendørs cykel- og vandreture. Antallet af besøgende i arkivets faste åbningstid er stadig ret beskedent, i forhold til de mange der møder arkivet når det flytter ud hvor publikum er. Udstillinger er populære, og der fornemmes et stort behov for skriftlig formidling. Da begge dele imidlertid er meget tidkrævende, må formidlingsindsatsen dog koncentreres om bestemte emner. Arbejdet med middelaldertemaet viste, at det er en god ide. De fleste i Brøndby har nok bemærket, at der blev sat fokus på middelalderen i deres kommune i 1999.

Bogen om Brøndby Strands historie, der udkommer i 2000, kunne være første del af et tre-bindsværk om Brøndbys historie. Arbejdsformen, hvor interesserede borgere inddrages, kunne danne forbillede for et tilsvarende arbejde i de to andre bydele.

Hjemmesiden bør bruges mere aktivt end idag. Her har arkivet et udstillingsvindue overfor omverdenen, og de produkter som udgår fra arkivet (nyhedsbrev, udstillinger, foredrag m.m) vil uden væsentligt ekstraarbejde kunne præsenteres her side om side med “originalen". Endvidere skal siden kunne bruges til at skabe adgang til større dele af arkivets samlinger, f.eks. billedarkivet.