Vestvolden - en del af Københavns Befæstning

Fra stormagt til lilleputstat

I løbet af 1800-tallet gik Danmark fra at være stormagt til at være en lilleputstat. Først tabte vi Norge i 1801, og siden skrumpede landet med næsten 40% ved tabet af Sønderjylland til tyskerne i 1864. En ny forsvarsstrategi måtte til, hvis ikke vi ville blive overrumplet af tyskerne endnu en gang!

København må forsvares!

Efter megen politisk debat om landets nye forsvarsstrategi, der næsten sendte Danmark ud i borgerkrig, påbegyndtes byggeriet af en befæstning rundt om København i 1880'erne. Tanken var, at hvis fjenden oplevede, at hovedstaden var vanskelig at indtage, ville den holde sig fra resten af landet. Mod syd og øst byggede man en søbefæstning og mod nord forter og batterier. Mest markant var Vestvolden med sit 14 km lange voldanlæg fra Utterslev Mose i nord til Køge Bugt i syd.

En verdenskendt militærkonstruktion

Fire år, 2,5 millioner kubikmeter jord samt 2000 mand udstyret med skovl og spade skulle der til for at bygge Vestvolden. Det var nemt at få arbejde - man skulle blot møde op med en skovl, og på et tidspunkt udgjorde Vestvolden Danmarks største arbejdsplads.

Men Vestvolden var ikke kun opsigtsvækkende i kraft af sin størrelse. Som noget helt nyt indenfor militærteknologien blev der anlagt en række kanonstillinger ved voldgraven, så man kunne skyde langs ad den. Hvis fjenden forsøgte at forcere voldgraven, ville han blive beskudt fra siden. Systemet var udtænkt af oberstløjtnant E. J. Sommerfeldt og blev kaldt for den "sommerfeldtske front". I udlandet vakte konstruktionen så stor opsigt, at den her blev kendt som den "danske front".

Vestvolden deler Brøndbyerne

Da Vestvolden blev anlagt, var København kun en mindre by, og de områder, der i dag er forstæder, bestod af landsbyer og dyrkede marker. Vestvolden lå altså ude på landet. Brøndbyerne lå midt i det område, Vestvolden blev anlagt igennem, og blev dermed i bogstaveligste forstand skåret over af fæstningen. Hvis krigen var kommet til landet, ville kommunen være blevet delt op i en freds- og en krigszone. Mens den angribende fjende havde stået i Brøndbyvester, ville København have været forsvaret af de danske soldater i Brøndbyøster.

Især under anlægget af Vestvolden mærkede Brøndbyborgerne til Vestvoldens eksistens. Mange af fæstningsarbejderne blev indkvarteret privat, og i 1890 opholdt 358 fæstningsarbejdere sig i Brøndbyerne. Alene i Brøndbyøster sogn, der almindeligvis havde mellem 700-800 beboere, var der over 200 indkvarteret.

Livet er langt, men lykken er kort

Til trods for det storstilede projekt, der i nutidig målestok kostede 40 Storebæltsbroer, blev lykken kort for Københavns Befæstning. Den militære udvikling var hurtigere end byggeriet, så mens man byggede, var man i Tyskland allerede ved at fremstille kanoner, der kunne skyde langt ind over Vestvolden og dermed ramme København. Vestvolden blev nedlagt i 1920. 

Bortset fra 1. verdenskrig, hvor man indkaldte 50.000 mand samt under 2. verdenskrig, hvor tyskerne besatte alle militære anlæg, også de nedlagte, kom fæstningen således aldrig i kamp. Herefter henlå Københavns Befæstning i en lang tornerosesøvn, hvor anlægget lige så stille groede til og forfaldt, men samtidig dannede rammen om et rigt dyre- og planteliv. I 1996 besluttede man at frede Vestvolden.