Villakvarteret Vesterled var det første store område i Brøndby, der blev bebygget udenfor landsbyerne Brøndbyøster og Brøndbyvester. Det ligger i kommunens nordvestlige hjørne omkranset af vejene Søndre Ringvej, Park Allé og Banemarksvej.

I dag er det et område med mange forskellige huse, hvor ikke to er ens, så det er et spændende sted at gå tur. Men sådan var det langt fra i 1920, da udstykningen startede. Dengang, og i de følgende mange år, var området forblæst og øde uden hverken vand, kloak, elektricitet eller veje.

Historien om Vesterleds udvikling samt 50 historier om beboerne i flere generationer, kan læses i bogen "Vesterled - Brøndbys vilde vesten", som udkom den 29.august 2005. (Datoen var tilfældigvis den samme som i 1920, da salget af grundene startede). Bogens materiale er indsamlet og nedskrevet af Nina Meta Sørensen og den sælges for 50 kr. i Brøndby Lokalarkiv samt på kommunens biblioteker.

Kort fortalt om Vesterled

Jorden, der blev til Vesterled, var marker fra gården Ragnesminde, som i 1920 tilhørte godsejer Carl Gustav Knipschildt. Da han blev kontaktet af journalist ved Dagbladet Social-Demokraten, Hans Lundbeck, var han særdeles interesseret i at sælge jorden, fordi han manglede penge. De to dannede nu Interessentskabet Vesterled sammen med tre andre og de satte en annonce i Social-Demokraten. Salget startede som nævnt den 29. august 1920, og det blev et stort tilløbsstykke, for kunderne strømmede fra København til Vesterled for at købe billig jord. De kørte med toget til Glostrup station og gik derfra videre til Vesterled. Det lykkedes dog aldrig at få solgt hele den planlagte udstykning, og den resterende jord blev brugt til landbrug, indtil det blev til Brøndbys nuværende store industriområde.

En Haveby

Hans Lundbeck ville udstykke Vesterled som en Haveby af idealistiske grunde, på samme måde som han havde været med til at udstykke tre tidligere Havebyer i København fra 1911 til 1917.  Haveby-tanken var fx, at beboerne skulle være selvforsynende med grøntsager, og det holdt i mange årtier, men i dag har næsten alle

i Vesterled fliser og prydhaver omkring huset.

Butikker

En Haveby skulle også have sine egne butikker og i 1920'erne havde Vesterled flere marketenderier med dagligvarer. Siden har der været tre købmandsbutikker, en bager, et ismejeri og flere andre forretninger, som nu alle er lukket.

Husene

De fleste huse var dårlige og hjemmelavede, for når beboerne havde betalt grunden, havde de ikke mange penge tilbage til at bygge for. Her var som i det vilde vesten og beboerne mindede også om nybyggerne. Kommunens andre indbyggere regnede dem ikke for noget og dette ry holdt sig til helt op i 1960'erne. Der fandtes dog enkelte solide og dyre huse især i området Nordtoftevej, Hedegårds Alle og Østtoftevej. På Østtoftevej 18 blev fx villa "Gryet" bygget i 1925. I 1950'erne blev mange af sommerhusene fra især 1930'erne erstattet med helårshuse, og Vesterleds sidste sommerhus lå på Østervang 4 indtil 2008.

I Brøndby lokalarkiv findes en mappe med oplysninger om Vesterleds mere end 400 huse, som jeg har indsamlet undervejs, da bogen blev skrevet.

Nina Meta Sørensen, november 2008