Planerne bliver til virkelighed

I 1973 blev der omsider offentiggjort et detaljeret forslag for, hvordan strandparken ved Køge Bugt skulle se ud. To år senere stiftedes interessentselskabet Køge Bugt Strandpark, som fik til opgave at realisere planerne. Selskabet blev dannet af kommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve, der ville få direkte del i strandparken, samt Københavns og Frederiksberg kommuner, som man forventede ville levere en stor del af badegæsterne. Endelig deltog Københavns og Roskilde amter.

Den første opgave bestod i at indhente de fornødne tilladelser fra staten, der - som det hedder - har "højhedsretten til søterritoriet". Det lykkedes heldigvis!

Der skulle også forhandles med grundejerne langs stranden om, hvordan deres adgang til kysten kunne sikres fremover. Allerede da de første planer for strandparken blev lagt frem, var der fra visse sider modstand mod dem. De mange grundejere, der havde huse ned til stranden, var naturligvis ikke interesserede i at få ødelagt deres havudsigt.

Under navne som “Køge Bugt Fredningsparti" og “Komiteen til bevarelse af naturen ved Køge Bugt" gik de ind i debatten, bl.a. med det argument, at "en kunstig strand aldrig vil være lige så god som en naturlig" - uanset at badeforholdene jo aldrig havde været ret gode.

Ved en licitation afgav det tysk-hollandske firma Wabau det mest fordelagtige tilbud. Firmaet havde både ekspertisen og kapaciteten til at udføre opgaven.

Fortsæt...