Adresse og åbningstider
Brøndby Lokalarkiv
Pilegården Korsdalsvej 136
2605 Brøndby
Tlf. 36 49 00 30
Åbningstider:
Mandage kl. 11-15 og ellers efter aftale
Strandene langs Køge Bugt, fra Avedøre til Jersie, var tidligere meget lavvandede. Badegæsterne skulle flere hundrede meter ud, før vandet blev så dybt, at man kunne komme under i bølgerne.
Fra naturens hånd blev der dannet sandrevler langs med kysten ca. 300 meter ude. Disse revlers placering skiftede med vind og strøm og bevirkede, at der opstod "laguner" mellem kysten og revlerne, hvor vandet var lavt og ret stillestående - og derfor ikke friskt som badevand.
Hvis man ville bade, måtte man enten vade ud gennem et bælte af ildelugtende tang eller sejle ud og bade fra en båd. Derfor blev der mange steder langs kysten bygget lange badebroer, som enten var private eller anlagt i forbindelse med offentlige badeanstalter.